Norddjurs ligger nummer tre på landsplan, når antallet af børn og unge korrigeres for kommunens størrelse, blandt kommuner med unge, der i 2021–2023 enten blev indlagt efter opioidmisbrug eller kom i rusmiddelbehandling.
Kommunen har derfor modtaget 1,5 millioner kroner fra Social- og Boligstyrelsen. Pengene skal styrke den sociale og sundhedsfaglige behandling af børn og unge med problematisk brug af rusmidler, herunder opioider.
Projektet går på tværs af socialområdet, børne- og familieområdet og ungeindsatsen. En ekstern analyse skal kortlægge, hvem de udsatte unge er, hvor de opholder sig, og hvordan kommunen kan opspore, forebygge og behandle tidligere. Først nu skal kommunen altså tegne kortet over et problem, statistikken allerede har placeret den midt i.
Fakta
- Norddjurs ligger nummer tre på landsplan relativt til antallet af børn og unge.
- Tilskud: 1,5 mio. kr.
- Opgørelsesperiode: 2021–2023.
- Udvalget tog analysen og projektet til efterretning.